Hamsun-fejring
giver ballade i kongehuset
Det norske nationalsår er atter sprunget op. Hvordan
fejrer man en af landets største forfattere, når han også
var nazist?
Kongehuset
vil ikke kommentere kritikken af sin deltagelse i fejringen af
forfatteren Knut Hamsuns 150-års dag. Arkivfoto: Bild Ullstein
Knut
Hamsun
Født
1859. Død 1952.
Regnes
blandt de førende repræsentanter for nyromantik i
Skandinavien og Europa.
Han
var bl.a. utilfreds med, hvordan realismen skildrede stereotyper
i stedet for levende mennesker, og ønskede selv at sætte
følelserne i centrum.
Han
fik sin første anerkendelse i 1890 for romanen ’Sult’,
som er delvis selvbiografisk og beskriver en ung forfatters forfald
til vanvid som et resultat af fattigdom.
Bogen
blev en af de mest indflydelsesrige romaner i det 20. århundrede.
Andre vigtige værker er ’Pan’ og ’Markens
grøde’, som han fik Nobels Litteraturpris for i 1920.
Under
den tyske besættelse af Norge støttede han det nazistiske
styre, og selv om han efter krigen fik papir på, at han
led af varigt svækkede sjælsevner, blev han dømt
til at betale 325.000 kroner i erstatning for sit samarbejde med
besættelsesmagten. |
De
slipper aldrig ud af det, nordmændene.
Det store
nationale dilemma. Hver gang talen falder på landets store søn
Knut Hamsun, springer såret op.
For den
store nordmand, forfatter og nobelpristager havde to ansigter.
Det ene
et, man bøjer sig for. Det andet et, man vender ryggen.
Og den
kombination har i tidens løb voldt ikke så få nordmænd
svære motoriske vanskeligheder.
Knut Hamsun
var ikke bare en af Norges største forfattere og nobelpristager.
Mette-Marit
som protektor
Han var
også nazist. Og at det er svært at hædre den første
uden at blive beskyldt for også at hylde den anden, har nordmændene
på ny lejlighed til at erfare i år, hvor man fejrer 150-året
for Hamsuns fødsel.
Feståret
blev åbnet af dronning Sonia 19. februar. Hamsun-årets protektor
finder man også i kongehuset. Det er nemlig kronprinsesse Mette-Marit.
Og nu kritiseres
kongehuset fra flere sider for at have involveret sig for dybt i fejringen
af den kontroversielle landsmand.
Kongehuset
vil ikke kommentere kritikken, men under åbningen af feståret
understregede dronning Sonia, at det er Hamsuns forfatterskab, der hyldes,
ikke hans politiske overbevisning.
Eller som
hun udtrykte det:
»Man
må kunne have to tanker i hovedet samtidig og skelne mellem litteraturen
og mennesket«.
Sendte
nobelpris til Goebbels
Knut Hamsun
støttede Tyskland under såvel Første som Anden Verdenskrig.
Hamsun
var 80 år gammel, da Anden Verdenskrig begyndte, og en indædt
modstander af britisk imperialisme og sovjetisk stalinisme.
Under den
tyske besættelse af Norge støttede han Vidkun Quislings
nazistiske regime og sendte i 1943 ligefrem sin nobelprismedalje til
den tyske propagandaminister, Joseph Goebbels.
Efter krigen
forsøgte man at løse det nationale dilemma ved at undersøge
Hamsun mentalt, med den konklusion at forfatteren led af varigt svækkede
sjælsevner, men højesteret dømte ham alligevel til
at betale erstatning for sit samarbejde med besættelsesmagten.
Repræsentant
for modsætningerne i os
Hamsun-biografen
Ingar Sletten siger til avisen Aftenposten, at det havde været
utænkeligt, at kong Harald eller dronning Sonia påtog sig
rollen som protektor for Hamsun-året, fordi de selv tilhører
krigsgenerationen, og som han siger:
»Du
kan ikke bede et offer om at stille sig som beskytter af en bøddel«.
Ingen kan
længere hævde, at Knut Hamsun ikke var nazist, siger Ingar
Sletten, som også finder det kontroversielt, at kronprinsessen
har taget opgaven som protektor på sig.
»Når
kronprinsessen stiller op, gør hun det ikke som beskytter af
nazisten Hamsun, men som repræsentant for modsætningerne
i os. Det er uhyre interessant, at en så fremtrædende repræsentant
for kongehuset har sagt ja«, siger han til avisen.
Skarp
kritik
På
kongehusets hjemmeside står der ellers, at de kongelige kun agerer
protektorer for organisationer, som er veletablerede, har orden i økonomien
og ikke er kontroversielle.
Den
internationale Raoul Wallenberg-stiftelse – opkaldt efter
den svenske diplomat, som i 1944-45 reddede tusindvis af jøder
i Ungarn fra nazisterne – har rettet en skarp henvendelse til
det norske kongehus, og stifteren selv, Baruch Tenembaun, siger til
den norske avis Verdens Gang, at det er en skandale, at kongehuset tager
del i fejringen.
»Der
var mange genier, der var nazister, men jeg har aldrig hørt om
nogen, der blev hyldet af et statsoverhoved«, siger han. Når
Hamsun-året 4. august markeres i Hamsun-centeret på Hamerøy,
skal kronprinsesse Mette-Marit efter planen også være til
stede, hvilket Baruch Tenembaun finder ubegribeligt.
Lederen
af Hamsun-året, nationalbibliotekar Vigdis Moe Skarstein, glæder
sig i avisen Aftenposten over, at kronprinsessen tager del i fejringen,
og siger, at det er mandens forfatterskab, der fejres.
Hans historie,
siger hun, kender alle.
Ifølge
professor i norsk historie ved Universitetet i Oslo Ole Kristian Grimnes
ville dette næppe kunne være sket for en generation siden.
»Jeg
går ud fra, at dette har været diskuteret i kongehuset.
Det må være en fælles politik. Hvis der er en generationsmodsætning,
er det noget, de har formået at håndtere. At de har diskuteret
det, er indlysende«. |